MØTE OM KVANTEKJEMIENS HISTORIE

STED: BLINDERN, OSLO

TID: TIRSDAG 12. MAI 2026 KL. 12.30-15.30

(FOREDRAG KL. 13-14)

 

Faggruppen for kjemiens historie og Oslo avdeling av Norsk Kjemisk Selskap har gleden av å invitere til medlemsmøte om kvantekjemiens historie. Møtet er åpent for alle.

Møtet finner sted i Auditorium 2 i Georg Sverdrups hus:

GS Auditorium 2, Georg Sverdrups hus, UiO – Campus Blindern – MazeMap,

deretter i Fysikkbygningen.

Program

12.30-13.00: Kaffe/te og bakst i Auditorium 2

13.00-ca. 14.15: Foredrag ved professor emeritus Helge Kragh (sammendrag på neste side)

Spasertur til Fysikkbygningen

Ca. 14.30-15.30: Omvisning i historiske samlinger ved førsteamanuensis Roland Wittje, Museum for Universitetshistorie (MUV)/Kulturhistorisk Museum:

• Det fysiske kabinett: Det fysiske kabinett – Museum for universitets- og vitenskapshistorie
• Per Kroghs fresco «Atomet i verdensrommet»: Atomet i verdensrommet, østveggen (Fysikkbygningen) [Bygningsintegrert kunst] -Universitetet i Oslo, Kunstsamling (UIOK) / DigitaltMuseum
• Studiemagasinet (inneholder forskjellige instrumenter fra Fysikkinstituttet gjennom tiden, inkludert en liten utstilling om Van de Graaff akseleratoren ved UiO)

 

Påmelding innen 5. mai på følgende skjema: https://nettskjema.no/a/618543

Kontaktperson: annette.lykknes@ntnu.no

 

Foredrag ved professor emeritus Helge Kragh, Niels Bohr arkivet, Københavns Universitet:

 

Fra Bohr til Pauling: Kvantekemiens Barndom

 

Hvad der i dag betegnes kvantekemi har sin oprindelse i perioden før kvantemekanikken blev skabt i årene 1925-1926. Niels Bohr og andre anvendte den tidligere kvanteteori på en række kemiske områder, men med begrænset held. Især vakte molekylerne problemer, idet selv det simple  molekyle ikke kunne forklares. Det skete først i 1927, da Walther Heitler og Fritz London analyserede molekylet ud fra den nye Schrödinger-ligning. I årene derefter udviklede fysikere (snarere end kemikere) kvantekemien i forskellige versioner, der omkring 1932 også blev taget op af et stigende antal forskere med kemisk baggrund og den nødvendige matematiske kompetance. Af særlig betydning var Linus Paulings mange bidrag, der senere blev belønnet med en nobelpris. Udover at skitsere den videnskabelige udvikling ca. 1912-1932 vil foredraget også komme ind på kvantekemiens institutionalisering, dens forhold til disciplinerne Fysisk Kemi og Kemisk Fysik, og mere generelt det historiske forhold mellem kemi og kvantefysik.